Karin Olesen


Karin Olesen foran sit galleri | byFjord artist collective

Mød Karin Olesen

Med fabulerende farverige personager, malerier, collager, objekter, mobiler og store vægarbejder har Karin Olesen beriget os med et univers, der er helt hendes eget. Og man er sjældent i tvivl om, at det er hendes arbejder, når man støder på dem i virksomheder, skolder, offentlige rum og private hjem.

Karin arbejder fuld af humor og dramatik og med sikker sans for farver og kompositioner. Hvor andre ser skrot, ser hun skønhed og levet liv. For længst glemte udsagn og brudstykker fra aviser og pladeomslag fra skrotplader i Danmark og Frankrig dukker umærkeligt op på dyreagtige personager i dialog om forsømt kærlighed, videnskab og længsel.

I 25 år indtog Karin Olesen Viborg og det midtjyske og blev en af byens mest markante og farverige indbyggere med base i familiens store grosserervilla på Volden, som de overtog, da deres to pigers børnehave blev sat til salg. 

Karins smukke, skønne og ofte humoristiske værker har været udstillet et hav af steder rundt om i Europa. I Danmark på bl.a. Louisiana, ARoS og Charlottenborg.

Om hende har Ib Michael bl.a. sagt ”En totem-mager. Besværger af tingenes liv. Medicinkvinde”. (Ib Michael: Lille collage til Karin Olesen, 1994) 

 

EKSKLUSIVE ART PRINTS I BEGRÆNSET OPLAG

Karin Olesen er blevet en del af byFjord | artist collective, og i den anledning har vi lavet en eksklusiv aftale om at sælge 4 af hendes værker i begrænset oplag. Værkerne er printet på super lækkert, kraftigt papir og med en fantastisk præcis farvegengivelse!

De fire værker kan fåes i hhv. 40x30, 50x40, 70x50 og 100x70.

Hvert værk sælges i maksimum 400 eksemplarer.

   

(gå direkte til de enkelte værker ved at klikke på billedet herover)

Se hele kollektionen her

 

EGET GALLERI

I April 2017 åbnede Karin sit eget galleri på Frederiksberg

De historiske lokaler er først og fremmest galleri, men er samtidig tænkt som en slags moderne salon, et mødested for tanker, ideer og kunstneriske eksperimenter.

Karin Olesen Galleri finder du på Gammel Kongevej 179, og du kan i øvrigt læse mere om Karin og se flere af hendes værker på karinolesen.dk

Hvis du ikke allerede har været forbi Karin Olesens galleri på Gammel Kongevej, så und dig selv et besøg. Når du træder ind af døren, møder du ikke bare et smukt, historisk lokale med ejerens inspirerende kunstneriske produktioner – du møder også en galleriejer, der sprudler af energi, varme og gode historier.

Læs i øvrigt artiklen fra Dit Frederiksberg her

 

FIND HELE KOLLEKTIONEN HER