Gunnar Wille


Mød Gunnar Wille (f. 1946)

Tegner, forfatter, instruktør, skuespiller, musiker, lydmand m.v.

Mød Gunnar Wille, et fantastisk dejligt og skabende væsen som har skabt masser af skabede væsener og skøre universer. 

Gunnar kender de fleste som fader til "Skrumpen fra det Ydre Rum" der mest af alt bare ønsker sig farver og striber i hele universet.

Dertil kommer bl.a. bøgerne om "Magiske Mads", "Rita's Jul" samt TV-serien om "Familen Fab" der blev vist på DR i de tidlige 80'ere.

LIVET FØR FARVERNE
Helt tilbage fra skolealderen vidste Gunnar, at han ville være kunstner. Her startede han som kunstmaler og forsøgte sig også med undergrundstegneserier.

I starten af 70'erne begyndte han at eksperimentere med at blande forskellige medier sammen og opførte forestillinger med fortælling, lyd og levende billeder. Ved siden af arbejdede han som illustrator på datidens meget socialrealistiske børnefortællinger.

I slutningen af årtiet var Gunnar blevet godt træt af den tunge socialrealisme, og mente, at der skulle noget andet til for børnene: De skulle underholdes! Ganske simpelt. Det skulle være OK at have det sjovt.

FARVER STRIBER!
Gunnar begyndte at udkomme med sine fantasifulde og fantastiske universer, og der kom for alvor hul igennem med radio-tegneserien "Magiske Mads" som var springbrættet til 10 års success med fortællinger.

Han lavede den ene tv-serie efter den anden og lavede også sit eget børneteater, som han rejste på landevejen med. Alt i alt bød 80'erne på 20 børnebøger, otte tv-serier og otte forskellige teaterforestillinger.

"Der var ikke noget med at standse op og fundere over, hvad det var man gik og lavede. Det kørte bare. Det var forrygende." siger han og fortsætter

"Kunst er fantastisk. Det er anarki. Hvis man slipper det løs, så gør det noget, man ikke kan styre. Det skal man vide, hvis man vil slippe kunsten løs. Så er det farligt, og hvis man får kontrol over kunsten, så er den holdt op med at være kunst. Det er også det, fortællingerne om Skrumpen handler om. Skrumpen er foruroligende og irriterende, fordi den gør en masse mærkelige ting. Skrumpen er altså ikke kunstner"

"Skrumpen er kunsten - det er meget vigtigt."

(citater bl.a. fra Information, 9. juni 2007)

CHEF FOR DANSK ANIMATION
I 1992 blev Gunnar Wille headhuntet til at starte Animationslinien op på Den Danske Filmskole, som han ledte indtil 2016. To fuldtidsjob blev for meget for ham, så han er nu kunstner på fuld tid.

Gunnar har vundet en del priser for sit arbejde, og blev i 2017 hyldet på en af verdens ældste animationsfestivaler med en "Gylden Gunnar Lifetime Achievement Award" for sit livsværk, og anses dermed på højde med de helt store mestre i animationsbranchen sammen med bl.a. Ivo Caprino ("Bjergkøbing Grand Prix") m.fl.

SKRUMPEN HOS byFjord
byFjord sælger som den eneste plakatshop i verden en udvalgt og begrænset selektion af "Skrumpen" værker.

Køb værkerne her:

    

Se alle værkerne i butikken her

 

Læs mere om Gunnar Wille, Skrumpen og alt det andet på gunnarwille.dk