Ditte Lundsgaard Nielsen


Ditte Lundsgaard Nielsen | artist @ byFjord

Mød Ditte Lundsgaard Nielsen (f. 1985)

Så længe Ditte kan huske tilbage, har hun tegnet.

Fra hun var helt lille sad hun bøjet over tegningerne på sit værelse, ved forældrenes spisebord i stuen, i skolen. I en boble af kreativitet skabte hun sit eget rum, og da de fleste andre børn holdt op med at tegne og glemte glæden ved at være kreative -  blev Ditte ved.

Ditte er voksede op i Odense, og havde kun én plan i hovedet som teenager: efter gymnasiet skulle hun fortsætte på The Drawing Academy på The Animation Workshop i Viborg.

Ditte har pt. 2 kollektioner på byFjord, COLLAGE og NAVN.

COLLAGE

Ditte har i mange år arbejdet med collage som udtryksform. Hun klipper motiverne til sine collager fra bøger, hun har samlet. Ofte er motivet enkelt og har kroppen som hovedmotiv. Ditte har en ren og grafisk tilgang til sin kunst. Hendes værker er ofte enkle men samtidig udtryksfulde.  

Mine collager skal helst røre ved noget i folk. Få dem til at føle noget” siger hun. 


Find alle Ditte's collager her

 

NAVNEPLAKAT – få dit eget navn på plakaten!

Senest har hun lanceret kollektionen NAVN, hvor hun bl.a. tilbyder plakater hvor man selv kan bestemme budskabet. NAVN plakaterne er lavet, så de i sig selv fremstår som flotte farverige kunstværker, og først ved nærmere eftersyn vil man opleve budskabet.

Jeg elsker ideen om den personlige plakat, så da ideen til bogstaverne var der, lå det jo lige for. Plakaterne har jeg bevidst skabt, så de ved første øjekast vil opleves for deres former og farver. Og når man så kigger lidt bedre efter, så åbenbarer det personlige budskab sig,” siger Ditte.

Ditte sætter personligt alle plakaterne op, for som hun siger:

De enkelte farver i bogstaverne skal jo passes ind så det hele hænger sammen som én samlet æstetisk oplevelse”.

NAVN plakaterne fås også med prefrabrikerede udsagn, og kollektionen vil løbende blive udvidet. Det er også muligt, at foreslå budskab som vi så kan tage op.

Hvis du har en idé til et budskab, så send en e-mail til hej@byfjord.dk med forslaget, så kigger vi på det!

Se alle NAVN plakaterne her.

 

Kunstner med mange bolde i luften

Ud over at skabe sine egne værker er Ditte fortsat tilknyttet The Animation Workshop i Viborg.  I dag arbejder hun som underviser hos Animated Learning Lab på The Animation Workshop, hvis hovedformål er at indføre animation som et redskab til undervisning og læring. Eller som Ditte siger:

Animation er et stærkt pædagogisk redskab. Det er fantastisk at se, hvordan børn, der måske er bogligt svage, blomstrer, når de får mulighed for at udtrykke sig med animation.

Ved siden af sit arbejde med The Animation Workshop i Viborg, er Ditte også en del af kunstnergruppen URO*, som arbejder med at skabe æstetiske undersøgelsesrum, hvor børn og familier kan lege og eksperimenterer.  

Ditte har desuden forfattet og tegnet børnebogen: Kender Du Sommer, som udkom på forlaget Turbine sidste sommer, og som kan findes på bibliotekerne rundt om i landet.

Du kan finde alle Ditte’s kollektioner her.